Ina Korneliussen – Der findes ikke monstre

kr. 150

OBS: KUN FÅ EKSEMPLARER TILBAGE!

Der findes ikke monstre er en simpel kærlighedshistorie om at konfrontere monsteret under sengen i børneværelset.
Forstadslivet tager en dramatisk drejning, tentakler sniger sig frem overalt i parcelhuset, og børneværelsets tøjdyr får deres eget liv, da en specialeskrivende kvinde står ansigt til ansigt med et monster.
Bogen nikker kærligt til Claus Deleurans Mikkeline, såvel som japansk tentakel hentai, dyredokumentarprogrammer fra havets dyb og tv klassikeren Matador. Alt sammen formidlet i en på én gang blød, organisk og detaljemættet streg, der umiskendeligt er sin egen.

Der findes ikke monstre er tegnet og fortalt af Ina Korneliussen, der tidligere har udgivet tegneserien ÆG og den grafiske novellesamling Små dyr.

“Historiens dualitet mellem familielivet og mødet mellem kvinde og monster er udført på den fineste måde så det næsten virker uskyldigt. DER FINDES IKKE MONSTRE, er stærkt anbefalelsesværdig!” 
Magasinet Metronaut

 

“… skarpt vinklet historie, der både overrasker og maner til eftertanke. Balancerer fermt mellem beskrivelse af hverdagen i en ung famile og et mere abstrakt plan, der åbner op for læserens mulighed for fortolkning. Tegningerne, der er blide og bløde, og holdt i sort-hvid med grå nuancer, understøtter fint historien.”
Læs lektørudtalelesen >>

Der findes ikke monstre er på 48 sider og koster 150 DKK

Varenummer (SKU): 006 Kategorier: ,