Aftale med tegner

Hos Hunov & Haffgaard udgiver vi grafiske fortællinger, som vi er sikre på vil vække begejstring  ude i verden. Vi hjælper med ideer og indspark til dine historier, men i sidste ende er det dig, tegneren der bestemmer og så kan vi ellers bare rende og hønse.

Det med småt
Vi kan ikke give et mindre forskud eller honorar, som hos nogle af de større forlag, men hvis vi bliver enige om en aftale, så vi lægger ud for udgifterne til tryk, så produktionen kan komme i gang uden at du som tegner skal have penge op af lommen.

Indtægten fra bogsalget skal først og fremmest dække trykomkostningerne. Herefter deles overskuddet fifty fifty mellem forlag og tegner. Giver bogen mod forventning ikke overskud, sådan at udgifterne til trykkeriet ikke kan betales helt, går de indtægter, der måtte være, til at dække trykkeomkostningerne.

Det har den fordel at du ikke vil kunne tabe penge på en bogproduktion hos os. Som tegner har du ret til 10 frieksemplarer og det har forlaget også. Vi skal desuden bruge et vist antal som vi kan sende rundt til presse og anmeldere.

Formelt er det Hunov & Haffgaard der ejer ISBN nummeret, for den eller de bogudgivelser, som vi kan blive enige om. Rettighederne til fortsat brug af tegninger, figurer og historier er selvfølgelig dine.

Til gengæld sørger vi for god energi, stor entusiasme og meget af det praktiske med aflevering til trykkeriet, levering til DBK, biblioteker, lektørudtalelser, udgivelsesreception, repræsentation på Con´s, pressemeddelelser, markedsføring og selvfølgelig altid i dialog med dig, der tegner for os. Skulle vi blive uenige før vi går i trykken, så er materialet jo dit og du er velkommen til at tage det med dig. Men for at være helt ærlige, så er vi ret vilde med det I kan trylle frem med  tusch og farver, så vi vil godt gå langt for at få projektet til at lykkedes.


Projektforslag

Har du en et forslag til en tegneserie eller en grafisk historie, som du ønsker vi skal se på, så send den til os sammen sammen med skitsetegninger. Vi vil også gerne høre lidt om hvem du er og se eksempler på dine tidligere produktioner og vi er næsten altid friske på at tage et uforpligtigende kaffemøde. Send hele molevitten til hunovhaffgaard@gmail.com 

Kristine Haffgaard, Magnus Merklin, Asger Hunov og Ina Korneliussen på Nørrebronx Tegneseriedage 2021