Q and A med Magnus Merklin

Har du altid tegnet?
Jeg begyndte jo at tegne som helt lille, ligesom mange børn normalt gør. Mange børn stopper dog igen lidt senere. Det gjorde jeg ikke rigtigt. Jeg lagde det lidt på hylden i slutningen af folkskolen, men genoptog det i løbet af gym, da jeg begyndte at drømme om mulighederne inden for den kreative branche. Det var også der omkring, jeg opdagede The Animation Workshop i Viborg. Og så tog det ellers fart.

Du havde et lille hæfte med på ArtBubble i 2019 –  hvad var det for noget?
Det var faktisk ikke engang mig selv, der havde det med, men klassen over mig på Graphic Storytelling, som repræsenterede linjen på ArtBubble det år. Jeg nåede lige at smide et par zines i deres kuffert, inden de tog fra Viborg. Hæftet er en lille 8-siders tegneserie, vi lavede i det allerførste forløb på skolen tilbage i August 19. Min lærer fra den workshop, Alec Longstreth, har været en kæmpe hjælp på Coffee Brake også. Great guy.

Hvad laver du på The Animation Workshop i Viborg?
Uha, hvad laver vi ikke? Jeg studerer på linjen Graphic Storytelling, hvor vi primært beskæftiger os med tegneseriemediet og sekventiel historiefortælling. Selvom vi fokuser på visuel fortælling, lærer vi selvfølgelig også at skrive historier i alle mulige udstrækninger. Billederne skulle jo også gerne sige noget. Jeg kunne gå virkelig meget i dybden om skolen, og om hvad vi laver og lærer, men det korte svar er, at jeg lærer absurd mange svedige og inspirerende ting hele tiden med en masse skønne, skøre mennesker.

 

 

 

Er det din første printede tegneserie/udgivelse?
Det er som sagt ikke min første printede tegneserie, men det er min første officielle “udgivelse” med forlag og ISBN. Det er også det længste projekt, jeg har arbejdet på, hvilket har været vildt spændende og udfordrende. Jeg ved godt, at 30 sider jo ikke er sindsygt meget, men alligevel! I skolen har vi ofte korte emnespecifikke forløb, hvor opgaverne er mindre tegneserier, så det har været en kæmpe gave at få lov at folde noget liiiidt større ud. Nu glæder jeg mig bare til at lave endnu længere historier.

Hvorfor tegner du en historie om en midaldrende karrierekvinde?
Historien startede som en meget visuel idé og tema, og så konstruerede jeg ligesom plottet uden om det. Så det er ikke fordi, jeg fra begyndelsen tænkte, “det her skal være en historie om en midaldrende karrierekvinde.” Der findes et meget tidligt draft af idéen i en notesbog, hvor det er en dude, men efter at jeg tidligt i processen blev spurgt ind til, hvorvidt kønnet var relevant, prøvede jeg den af med en tidlig version af karakteren Barbara, hvilket jeg synes passede ind i historiens konflikt bedre. Og så begyndte plottet at tage udgangspunkt i hende, og så gik det ligesom bare. Udover det var det også bare en fed udfording at skrive fra et meget andet udgangspunkt end mit eget. Og… så synes jeg nok også bare, det er lidt sjovere at tegne nøgne kvinder end nøgne mænd.

Hvor kommer idéen med med kaffekanden i skoven fra?
Det er svært at sige helt præcist, men jeg tror den stammer fra en fascination af kontrasten mellem natur og kultur. Naturen mod det menneskeskabte. Og så synes jeg, at det er mystisk på en fed måde, når ting virker fuldstændigt malplacerede og ude af proportioner. Lidt som firkanten i Kubrick’s 2001. Især med objekter, som er så velkendte som f.eks. en Bodum-stempelkande. Noget meget mondænt, men i en helt uventet kontekst og skala. Idéen blev mere raffineret, da min veninde Dora og jeg talte om at lave en serie af historier med tilsvarende motiver. Vi kaldte idéen “Out of Gas Comics” og talte om mystiske ting, der kunne ske for diverse karakterer hvis biler stopper midt ude i ingenting. Vi har stadig nogle sjove koncepter liggende i idé-banken.

Er der symboler i historien? Betyder kaffekanden eller katten noget?
Nej, overhovedet ikke. Der er ingen symboler eller metaforer i historien. Slet ikke…
…Men hvis der var, mon ikke det så skulle være op til læserens egen fortolkning?

Hvad er dine overvejelser om farveskalaen fra kold til varm?
Ja altså, mine overvejelser er jo netop det. Da jeg stadig er forholdsvis uerfaren mht. til farvelægning, lavede jeg en relativt simpel pallet med 24 farver blandet fra de samme to, hhv. blå og rød. Det gav mig selvfølgelig et spektrum med både kold og varm, men også mulighed for at lege både med komplimentærkombinationerne blå/orange og rød/grøn. Jeg synes, jeg kom OK ud af det, men jeg glæder mig til at lege mere med farvekomposition.

Den foregår jo oppe nordpå i granskovene. Er det en nordisk historie?
Tjo, det kan man vel godt argumentere for, men det er ikke noget, jeg bevidst er gået efter. Granskoven gav mulighed for et ønsket ubehageligt formsprog, og Bodum-kanden er egentlig bare stempelkanden, som jeg selv og mange andre kender den.

Stilen virker amerikansk. Har du forbilleder?
Årh mand, jeg har mange tegneseriekunstere, jeg ser op til. Det er primært folk, som er virkelig gode til at komponere billeder og sider med brug af sort. Mike Mignola, Frank Miller, David Mazzucchelli og Grabiel Bá og Tim Sale er på toppen af listen, men der er selvfølgelig mange mange flere. Jeg læser flest amerikanske tegneserier, så det hænger nok meget godt sammen med, hvis det skinner igennem.

Er du klar over, at du deler initialer med Mike Mignola?
Meget ledende. Nej, slet ikke. Just occured to me. Wow.

Coffee Brake kan købes i vores webbutik