Vi har alle spurgt os selv: “Hvordan fanden kunne det her ske for os?”
Ofte når noget går virkelig ad helvede til, er det som en kæde af uheld. Mere end en ting skal gå galt. En tekniker glemmer at stramme en bolt . . tre år senere spilder en sys-admin salsa, mens hun laver vedligeholdelse og pludselig kræver det blot en lille smule spænding . . . Er det muligt at forklare et af de største spørgsmål i verden lige nu og komprimere det ned til en tegneserie?
To the Bone skaberne, Craig Frank og Aksel Studsgarth, tager denne udfordring op. De afdækker det chokerende svar i denne spændende fortælling, hvor vi følger tre helte som kommer til at bryde alle reglerne for tidsrejser – med ødelæggende konsekvenser. Craig Frank og Aksel Studsgarth deler en dyb fascination af tegneserier, sci-fi, sort humor og alt der er uhyggeligt. Aksel skriver ordene, mens Craig bringer det hele til live med sin unikke grafiske stil. To The Bone er deres første samarbejde og en del af en række uhyggelige tegneserier under overskriften Outstanding Issues.
Craig Frank er Amerikaner, men bor i Danmark. Efter en kunstuddannelse arbejdede han indenfor reklame, før han gik over til at lave animation og film. Han har instrueret talrige projekter, herunder succesfilmen Rejsen Til Saturn. Hans tidligere tegneserier inkluderer JFK Secret Ops og Cool Valley. Han elsker wienerbrød og at hygge sig på den lokale bodega.
Aksel Studsgarth er uddannet industriel designer, men har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i animations og filmindustrien, både som grafiker og leder. I dag kan han stadig findes på filmoptagelser som on-set VFX supervisor, men ellers har han travlt med at tegne samt med at skrive underlige og makabre historier. Han skyder skylden på de dobbelt filmforestillinger, som de plejede at vise i hans lokale biograf, da han var teenager.
Nummer 9 gav To the Bone 5 nitaller!
“Med To The Bone, som er første episode i en serierække under navnet Outstanding Issues fra forlaget Hunov & Haffgaard, præsenteres vi for en ægte heltetrio – eventyrere af bedste Hollywood-skuffe – som sendes tilbage i tiden. Ikke fordi de som sådan skal noget der, men fordi man kan og så bliver man som bekendt nødt til det.” “Som vi er blevet vant til fra Hunov & Haffgaard, er det et luksuriøst hæfte. Den ér ganske tynd, men oser af kvalitet og glæde ved mediet.” Læs hele anmeldelsen i Nummer 9 >>
” To theBone giver et godt bud på hvordan vores liv kunne være her på jorden. Og det får en til at tænke over cyklusen/meningen med livet eller hvor vigtig loyaliteten er ( area 51). Jeg måtte lige kigge igen for at komme tilbage til hans univers..”
– Steffen H
“Tegningerne er sært tiltrækkende, og historien tager et overraskende twist, som spiller uhyggeligt godt ind i vores samtid. Samtidig giver Craig Franks portræt af de vansirede tidsrejsende mindelser til den klassiske opfattelse af aliens som grå-grønne væsener med store øjne. Så måske er det derfra alle historierne stammer fra Jeg var rigtig godt underholdt af To the Bone”
– Gyseren.dk – Jette
“An original, time-twisting, genre-bending Sci-Fi tale
that hits a little close to home. Illustrated with a unique visual flair”
– Rusty Ryan – Film Critic and Author
Craig Frank og Aksel Studsgarth: To the Bone
Udgivet: 10.12.2021
28 sider, 15 x 21 cm, farvetryk
ISBN 978-87-973040-3-7