Aksel Studsgarth er tekstforfatteren idémanden bag To the Bone og forlagets seneste udgivelse Grár. Begge bøger i samarbejde med Craig Frank, der har tegnet historierne.
Aksel Studsgarth er uddannet industriel designer, men har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i animations og filmindustrien, både som grafiker og leder. I dag kan han stadig findes på filmoptagelser som on-set VFX supervisor, men ellers har han travlt med at tegne samt med at skrive underlige og makabre historier.
Hvem er Greta egentlig? Greta er utroligt nok baseret på en virkelig person. Til min fars begravelse dukkede der en kvinde op med et Anders And blad under armen og bad om et lift til min søsters hus hvor vi holdt gravøl.
Det viste sig at hun ikke havde kendt min far men blot holdt meget af at gå til begravelser og gravøl. -og helst arkitekt begravelser… Faktisk havde hun en mere hun skulle nå den dag og jeg har siden mødt flere der også er stødt på hende.
Vores moderne verden fungerer sådan nogenlunde fordi de fleste af os overholder de sociale kontrakter og gør alt for at tingene ikke skal blive pinlige. Sådan havde denne kvinde det slet ikke. Det inspirerede mig mange år senere til at skrive historien om hvad der kunne ske hvis hun dukkede op til den helt forkerte begravelse hvor spillereglerne er mere nådesløse.
Hvad er det hun prøver at opnå, det virker som et umuligt projekt? Jeg tror ikke Greta tænker ret langt fremad. Hun er impulsstyret og egoistisk. Og meget ensom.
Ved en begravelse er der store følelser, masser af mennesker man kun møder kortvarigt og så serveres der tit god mad. Det er et perfekt habitat for Greta. Indtil hun bliver opdaget.
Figuren Grár kunne minde om Odin fra den nordiske mytologi, er det ham? Grár omvandrende umættelige behov, er noget jeg har opdigtet, dem skal Odin ikke have skylden for. Men familien som nedkalder Grár over hende har selvfølgelig taget Asa troen og dermed også Odin med over Atlanten.
Fortæl lidt om samarbejdet med Graig Frank, hvordan udveklser I ideer? Det er et stort øjeblik hver gang jeg får nogle sider retur fra Craig på en historie jeg har skrevet. Jeg genkender ordene men han har med sine tegninger transformeret det hele til noget helt nyt og oftest bedre.
Vores samarbejde foregår meget gnidningsfrit. Jeg skriver historien i samme format som et filmmanuskript og hvis Craig så ellers kan lide historien går han i gang med at tegne. Så kigger vi på dialog og billeder undervejs og retter til sammen mens vi drikker kaffe og spiser wienerbrød – der er altid wienerbrød.
Både Craig og jeg har brugt mange år i animations og filmbranchen. Vi taler i skræmmende grad det samme visuelle sprog. Det er ret tæt på et mind-melt.
Du tegner også selv? Ja, jeg kan godt holde på en blyant og holder meget af at tegne. Men når det kommer til tegneserier er min tid bedre brugt på historien. Craig tegner bedre og cirka 10 gange hurtigere end jeg gør. Han er dog storsindet nok til at lade mig lave et variant cover hver gang vi laver et nyt nummer af ”Outstanding Issues”.